Tips til dating for de modne

Couple eating

Mange mennesker oplever at blive alene i en moden alder. Der bliver flere og flere singler, men virkeligheden er, at mange uanset deres alder drømmer om at finde den rette partner, som de kan dele tilværelsen med. Har man for eksempel været gennem en skilsmisse, er blevet alene efter et dødsfald eller blot aldrig har fundet en blivende partner – ja, så kan drømmen om at finde det rette match blive aktuelt efter et stykke tid.

Derfor er der mange mennesker i en lidt mere moden alder, som rykker på datingmarkedet. Hvor man før kunne lave en diskret kontaktannonce i en avis, hvis ønsket hed dating 50+ og man ledte efter en partner, ja så er det i dag de forskellige datingportaler på internettet, man bruger.

Her er nogle tips til, hvad du skal tænke over, hvis du dater i en moden alder.

Oprigtighed og ærlighed

  • Gør dig dit ærinde klart. Overvej, hvorfor du dater. Er det for at finde en partner, du kan leve et liv sammen med i gode og dårlige stunder, eller søger du mere en fysisk kontakt, hvor I måske kan leve med, at I ikke på andre områder har så meget til fælles? Hvis du signalerer, at du søger en soul mate, du vil leve sammen med, men i virkeligheden mest søger en ven eller elsker, så sender du et forkert signal.
  • Skriv en uddybende profil. Det er vigtigt, at du skriver noget om dig selv. Skriv om dine interesser, dine behov, og hvad du kan tilbyde et andet menneske. Jo bedre en profil, du laver, jo mere seriøse henvendelser får du fra mennesker, der er reelt interesserede i at bidrage til dit liv.
  • Vær ærlig. Lav en ærlig beskrivelse af dig selv og vedgå din alder, din vægt og dit udseende. Det er en dårlig start på et date, hvis der møder en helt anden person op end den, vedkommende har beskrevet i sin profil. Det sender et uheldigt signal fra begyndelsen og viser din date, at han eller hun skal være på vagt. Ærligheden understreger du desuden bedst med et opdateret foto.

 

Hvis man går ind i datingverden med den rigtige holdning til ærlighed og oprigtighed, venter der mange gode oplevelser. Rigtig mange mennesker finder deres partner via nettet, og det er alle tiders mulighed for modne mennesker, der måske ikke længere så aktivt opsøger de steder, hvor man ellers typisk kan møde en partner.

Få tips om de bedste dating sites direkte i din indbakke